Sport TR Bet
esports

Vi kigger nærmere på Pokémon TCG-sættet Perfect Order

For noget tid siden begyndte vi her på Gamereactor at fortælle lidt om Pokémon Trading Card Game, eller TCG. Det skete relativt naturligt, eftersom særligt indhold omkring sjældne kort, pakkeåbninger og samlemissioner begyndte at eksplodere online, og lod til at tappe ind i samme slags kultur vi beskæftiger os med igennem vores eksisterende dækning.

Så for at supplere disse videoer, der har klaret sig decideret fortræffeligt på Gamereactor siden begyndelsen, så får du her også en artikel, der giver dig det hurtige overblik over det seneste sæt, Perfect Order.


Den 27. marts 2026 blev en mærkedag for Pokémon-samlere og spillere verden over. Med lanceringen af Perfect Order har Pokémon Company officielt taget hul på den næste store æra i kortspillet, der trækker tråde direkte fra Lumiose City og begivenhederne i Pokémon Legends: Z-A. Okay, så hvad består det af?

Her er indholdet af Perfect Ordet ETB-kittet.

Sættets overordnede struktur ser således ud:



  • Hovedsættet: 88 kort, der dækker alt fra de nye "Urban" Pokémon til de genintroducerede Mega Evolutions.

  • Mega Evolution ex: 4 centrale kort (Zygarde, Starmie, Clefable og Skarmory)

  • Illustration Rares: 11 IR-kort og 6 SIR-kort, der er de primære mål for samlere.



I modsætning til de massive udgivelser, vi har set de sidste par år, er Perfect Order et bemærkelsesværdigt lille sæt. Med kun 124 kort i alt (inklusiv de 36 Secret Rares), så fremstår Perfect Order lettere fokuseret, men der er store ændringer til selve kampene.

Den største ændring er introduktionen af Mega Evolution-mekanikken i det nuværende format. Selvom det kræver en "Mega Turbo" eller specifikke Pokémon-evner at få dem i spil hurtigt, er deres HP og damage så voldsom, at de kan afgøre kampe på én tur. Især kombinationen af Decidueye ex og Vivillon har vist sig at være en frygtet strategi.

Der er også mindre Booster Bundles.

For samlerne:



For samlerne er der ingen tvivl om, hvad der står øverst på ønskelisten. Meowth ex (Special Illustration Rare) er allerede blevet udråbt til sættets absolutte "chase". Kortet viser en charmerende Meowth med flotte farver, og dets spiltekniske værdi gør det kun endnu mere eftertragtet.

Her er Meowth ex SIR.

Hvor skal du starte?



Hvis du vil i gang med Perfect Order, er der flere indgangsvinkler. Den klassiske Elite Trainer Box (ETB) er stadig den bedste løsning for de fleste, da den indeholder 9 pakker og et eksklusivt Alakazam promo-kort, som ikke kan findes andre steder. Desuden byder disse ETB's på en oversigt over alle sættets kort, samt basale tilføjelser du skal bruge, hvis du vil forme et hold til kamp.

Originalquelle: www.gamereactor.dk →